Disciplin, cirkelspark og frøhop
12-15 karatetossede børn var i går mødt op på Viborg Karate Skole for at prøve kræfter med kampsporten mod en dansk mester.
Viborg Stifts Folkeblad, 20. oktober 2012
»Det er simpelthen så sjovt at træne dem, man kommer til at se karate fra en helt anden side gennem dem. Og så bliver man glad, når deres forældre kommer og fortæller én, at det går meget nemmere for dem i skolen nu, fordi de kommer herned og brænder krudtet af«
Fra artiklen
»Jeg var selv sådan en rigtig lille vildbasse med rødt hår, der fór rundt og ikke kunne sidde stille. Jeg var også ret temperamentsfuld, men det har jeg lært at tøjle igennem træningen. Når man engang imellem er i dårligt humør, så hjælper det at tage herned og tæske nogle sandsække,« fortæller Julian.
Han er netop begyndt i 3.g på Viborg Katedralskole og træner to timer om dagen fem-seks dage om ugen, for det kræver det at beholde Danmarksmestertitlen. Udover træningen underviser han også både store små i karate, og han håber at mindst en håndfuld af de børn, som i dag prøvede kræfter med karaten, vender tilbage.
»Det er simpelthen så sjovt at træne dem, man kommer til at se karate fra en helt anden side gennem dem. Og så bliver man glad, når deres forældre kommer og fortæller én, at det går meget nemmere for dem i skolen nu, fordi de kommer herned og brænder krudtet af. Det er en god fornemmelse,« siger Julian Daugbjerg Bjerrekær.
Uddrag fra Viborg Stifts Folkeblad, . Af Mimi Munch-Jensen.
